Det kan være svært at vedligeholde den flamme og ømhed, som man havde for hinanden tidligt i forholdet, når hverdagen først begynder at banke på. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at flere par vælger at få sessioner hos enten en parterapeut eller en sexolog.

 

Og netop dette hjælper mange par med at finde vejen tilbage til hinanden, selvom det kunne syntes som om, at det ikke var en mulighed længere. Nogle anvender ligeledes parterapien som en mulighed for at slutte et langvarigt forhold eller ægteskab på den bedst mulige måde, så bruddet både bliver nemmere for parret selv, samt eventuelle børn.

 

Hvem går til parterapi og sexolog?

 

Hos en parterapeut og sexolog er der ikke én bestemt type, som går igen. Det er derfor altid vidt forskellige par, der træder ind ad døren. Og med forskellige par kommer forskellige problemer. Man skal derfor ikke være nervøs for, hvorvidt konflikterne i ens parforhold er for irrelevante eller for voldsomme til, at en parterapeut vil kunne bidrage med gode perspektiver og nye vinkler til lige netop disse.

 

Hvilke problemer ses oftere end andre? Det spørgsmål kan man godt stille sig selv, når man er i gang med at finde en god parterapeut eller sexolog. Det er rart at falde inde for samme kasse som mange andre før en selv.

 

En parterapeut og sexolog møder tit udfordringer og konflikter i parforholdene, der omhandler

 

  • Utroskab, og deraf mistet tillid
  • Manglende kommunikation, der fører til misforståelser og skænderier
  • Forskellige fantasier og lyster i sexlivet, der skaber udfordringer
  • Manglende sexlyst som følge af følelser, sygdom eller fysisk besvær

 

Ovennævnte er blot en udsnit af de problematikker, som folk kommer til sexolog og parterapeut med. Passer jeres udfordringer ikke ind i nogle af beskrivelserne kan I altså sagtens få gavn af sessioner hos en sexolog eller parterapeut alligevel.

 

Derudover tilbyder mange parterapeuter og sexologer en gratis forsamtale over telefonen, så man kan danne sig et indtryk af parterapeuten eller sexologen, samt høre mere om, hvorvidt han/hun mener at kunne hjælpe jer med at finde hinanden igen.

 

Hvor længe skal man gå i terapi?

 

Hvis man først har besluttet, at man gerne vil prøve en parterapi session eller en session hos en sexolog, så er det nærliggende at spørge sig selv, hvor mange gange man skal afsted, før alt er godt igen.

 

Der er dog ikke et minimum eller maksimalt antal sessioner, som man skal deltage i før man kan sige, at ens parforhold er ”fikset”. I vil derfor skulle vurdere, hvor ofte I ønsker at komme i terapien sammen med jeres parterapeut eller sexolog.

 

Nogle par vil ikke behøve mere end nogle enkelte sessioner, medens andre vil have brug for længere forløb. Dette kommer som oftest an på, hvem I er som par og mennesker. Er I åbne for at se nye muligheder og konflikterne fra en anden vinkel end jeres egen, vil I opleve en ny måde at se og håndtere jeres konflikter.

 

Uanset hvilken hensigt I har for at opsøge en sexolog eller parterapeut, så vil det som oftest styrke jer som par og mennesker på en helt ny måde.

 

 

 

Tanker