
Kapstaden (for mange sikkert bedre kendt ved det engelske navn Cape Town) er et stort metropolområde i Sydafrika. Der er mange spændende attraktioner i og omkring Kapstaden, som nødvendigvis vil give jer en uforglemmelig rejse. I får ikke bare en god storbyferie. I får også muligheden for at opleve den fantastiske natur, som ligger lige uden for byen. Kapstaden har alle de rigtige ingredienser til en romantisk ferie for jer som par.
Lej en god og billig bil
Der er mange fordele ved at leje en bil, når man er på ferie. I slipper for offentlig transport og den ekstra planlægning, der uvægerligt følger med. At benytte en lejet bil giver simpelthen ekstra frihed, når man er på ferie. Undgå stress og jagt på at overholde tidsplanen. Hvis I bestiller hjemmefra, så kan bilen allerede stå klar, når I landet i lufthavnen. Når I har taget beslutningen om at leje en bil, så læs mere og bestil her.
Lad romantikken blomstre
Der er masser af flotte hoteller i Kapstaden, hvor I kan nyde en fantastisk udsigt eller en dag ved poolen. Dertil kan I opleve gastronomi på meget højt plan på en af de mange gode restauranter, hvilket næsten er en nødvendighed på en kæresteferie. Tag også på en gåtur ned forbi det utroligt smukke Victoria & Albert Waterfront. Den eminente marina byder på skønt lyseblåt vand, masser af både og masser af dejlige og autentiske caféer. Skal I på en romantisk ferie til Kapstaden, så er en tur ved Victoria & Albert Waterfront simpelthen et must. Det bliver ikke mere stemningsfyldt end det.
Nyd hinandens selskab med en guidet tur på vinmarkerne
Vinsmagning er en romantisk klassiker i mange parforhold. Omkring Kapstaden bliver der produceret masser af god vin, og der er flere forskellige guidede ture, man kan komme afsted på. Her får I både smagt masser af glimrende vin, og I får muligheden for at komme bag kulisserne i vinproduktionens forunderlige verden. Derudover får I set de smukke vingårde i det vidunderlige landskab, de er placeret i. De forskellige ture tager alt fra et par timer til en hel dag. Der er altså noget til ethvert temperament. Hvis I vælger en af de længere ture, vil I også blive bespist med lækre lokaliteter undervejs.
Vandreturene giver samvær i unikke rammer
Naturen omkring Kapstaden er mageløs. Hvis I ønsker en romantisk rejse, så bør I gøre plads til tage på vandretur og bare nyde hinanden og de vilde omgivelser. I kan fx tage på en halvdagstur til toppen af Taffelbjerget, hvorfra man kan opleve en fuldstændig uvirkelig panoramaudsigt over Kapstaden. Her er der mulighed for at få taget et par legendariske kærestebilleder, som helt sikker vil tage åndedrættet fra de ældre i familien, når I kommer retur til Danmark. Turen derop vil foregå i små grupper med guide, men det er til gengæld nemt at betale sig fra. Der er så mange gode grunde til at tage på denne ferie – snyd ikke jer selv for den.