Billedet af min søn Frode med de klassiske ellevetaller ud af næsen minder mig om to vigtige argumenter for ALTID at arbejde med mit parforhold. Han kan ikke tale endnu, men hans ansigt kan godt bære mit tillæg: ”Why”.

Og hvorfor mener jeg, at parforholdet er vigtigt i forhold til denne lille fyr (og hans to søskende)?

For det første minder billedet mig om, at det er godt at være to, når man har små børn. Uanset hvor romantisk et billede Instagram, Facebook og andre sociale medier tegner af livet som småbørnsforældre, så erkender jeg blankt, at skrig, skrål, snot og uenigheder også er en del af mit billede af at være forælder.

Ulvetimen fra 17-18, hvor der skal kokkeres, ordnes vasketøj, ryddes op, børnene er trætte efter en dag i institution – Ja, I mange tilfælde er forældrene også trætte efter en lang dag på arbejde, hvor der skulle præsteres igen – igen. I sådanne situationer er det godt at være to til arbejdsopgaverne, to til at bevare overblikket, to til at tage over – når det koger over! Jeg elsker, når min kone går ind og taler i øjenhøjde til vores børn i en situation, som jeg ellers vurderede kunne løses med at råbe fra køkkenet og ind i stuen. Og jeg elsker at træde i karakter, når jeg kan mærke, at min kone er udmattet, og jeg hjælper hende ved at tage tre børn under armen og slæææbe dem i haven. Det er godt at være to til tango, tennis og en travl hverdag.

For det andet minder billedet mig også om, at børn har brug for et sæt forældre, og at de gerne vil have dem begge tæt ved sig – ikke bare på mærkedagene og i weekenderne, men også mandag, tirsdag, onsdag…

Børn har brug for masser af omsorg og ubetinget kærlighed for at kunne nære tillid til livet og dets kommende udfordringer. Familien og hjemmet må for mig gerne fungere som en comfortzone, hvor vi kan hænge de forskellige masker på knagen, når vi træder ind ad døren. Her har alle lov til at være skrøbelige individer, kede af det eller selvmedlidende. Lige så vel som vi har lov til at skeje fuldstændigt pinligt ud til Pharrel Williams ”Happy” i køkkenet. Denne comfortzone er også vigtig for os voksne – og hvor er det godt at være i, trods legetøj på gulvet og dagligt fyldte vasketøjskurve (Ja, det er i flertal,ü).

Comfortzonen er selvfølgelig ikke bare husets fire vægge, men de mennesker der færdes sammen i Casa Familia, og det leder mig tilbage til mit største fokusområde – parforholdet. For det er virkelig godt for mig at have en ”comfortzone-kone” ved min side i medgang og modgang. En partner, som jeg kan dele alle livets finurlige udspring med (og allerede har delt mange af af slagsen).

Derfor bryder jeg mig om billedet af Frode, og derfor bryder jeg mig om mit parforhold .

PS: Parforholdet er selvfølgelig meget mere end en comfortzone. Her skal bl.a. også være plads til flirt, lir, romantik, intimitet mm. Hmm… Hvad med en app, som kan supplere og optimere flere af parforholdets facetter,ü?

Download app’en i AppStore her.

Android versionen forventes færdig senere i april.